Maskinmesteruddannelsen er en internationalt anerkendt og SU-berettiget videregående professionsbacheloruddannelse. Den kvalificerer dig til at deltage på et eventuelt videre uddannelsesforløb på master- eller kandidatniveau.
Hvis du vil starte på maskinmesteruddannelsen skal du enten have en gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX, HTX eller EUX) eller en håndværksmæssig baggrund. Uddannelsen tager afsæt i håndværk kombineret med naturvidenskabelig teori. Derfor er uddannelsens varighed afhængig af din baggrund.

Med både en gymnasial baggrund og en godkendt erhvervsuddannelse (inden for jern og metal eller elektricitet) er uddannelsen normeret til 3 år.
Har du en gymnasiale baggrund, men ingen erhvervsuddannelse, er uddannelsen normeret til 4½ år inklusiv 1½ års værkstedsskole bestående af 9 måneders skoleophold og 9 måneders praktik.
Uden gymnasial baggrund, men med en godkendt erhvervsuddannelse, er uddannelsen normeret til 3½ år inklusiv ½ års adgangskursus.
Kontakt os hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund for at høre nærmere om dine mulighederne for at begynde på uddannelsen.
Download vores profilfolder "Mulighedernes Uddannelse" som PDF - klik her!