Professionsbacheloruddannelsen


Maskinmesteruddannelsen er professions- og udviklingsbaseret og kvalificerer dig til at fungere i erhvervsfunktioner som teknisk leder. Uddannelsen giver dig desuden de nødvendige forudsætninger for at videreuddanne dig på kandidatniveau eller deltage i efteruddannelse på masterniveau.

Uddannelsen omhandler ledelse af drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer, med det formål at udnytte ressourcerne bedst muligt gennem optimering af tekniske anlæg og installationer. Det skal naturligvis ske under hensyn til sikkerhed, økonomi, miljø og arbejdsmiljø.

Lærings- og evalueringsformerne på uddannelsen støtter udviklingen af maskinmesteren som en moderne teknisk leder, der kan tænke i - og arbejde med - komplekse systemer. Der arbejdes problem- og projektorienteret både selvstændigt og i grupper og der er vægt på innovation og refleksion. Samtidig er helhed, praksisnær udvikling og internationalt perspektiv centrale elementer i uddannelsen.

Et tæt samarbejde med virksomhederne om praktik og studieprojekter sikrer, at dine kompetencer løbende anvendes i konkrete sammenhænge. Vi forventer, at du er aktiv og tager medansvar for din egen læring, så du også lærer at lære.

Rammerne for studiet er tilrettelagt, så du har gode muligheder for udlandsophold og samarbejde med udenlandske medstuderende.

Maskinmesteruddannelsen hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Du kan læse om bekendtgørelsen for maskinmesteruddannelsen her.

Hent ansøgningsskema
 

Download ansøgningsskema

Kontakt en studievejleder


Du kan få fat i vores studievejledere på disse numre:
Henrik M. Nielsen: 4122 7117
Tom Andersen: 4122 7138

Læg dit nummer, så ringer de tilbage.

Du er også meget velkommen til at skrive en mail til studievejledning@aams.dk eller benytte vores kontaktformular.