Dimission på Aarhus Maskinmesterskole

30-06-2017

 

Fredag den 30. juni 2017 afholdtes dimission på Aarhus Maskinmesterskole (AAMS). I alt 95 nyudklækkede maskinmestre modtog traditionen tro deres eksamensbeviser i Aarhus Domkirke. Dertil kom 18 autoteknologer og 14 automationsteknologer.

Så blev det endnu en gang tid til at sige farvel til et kuld nye maskinmestre. Helt præcis 95 af slagsen, og den ordrette betegnelse for dem er fra nu af “Professionsbachelorer i maritim og maskinteknisk ledelse og drift” – en ualmindelig stærkt efterspurgt faggruppe i såvel Danmark som internationalt.

Under dimissionen blev den særlige tale til dimittenderne holdt af Keld Laursen, adm. direktør ved Brabrand Boligforening. Det er denne sommer 10. gang, at AAMS har fået lov til at afholde dimission i den historiske Aarhus Domkirke. Lige som de forrige gange, var der også i fredags en hilsen til dimittenderne fra Domkirken, her leveret af sognepræst Henrik Grøndal Lund. Dimittendtalen blev på fornem vis leveret af Rasmus Skovgaard Lauridsen fra klasse A.

De 95 dimittender var fordelt over i alt tre klasser.

Meget lav ledighedsprocent
Ifølge nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet udmærker maskinmestrene fra Aarhus Maskinmesterskole sig med en andenplads på Top 15 over videregående uddannelser med lavest ledighed blandt nyuddannede. Her ser vi en ledighedsprocent på 3. Hvis vi kigger på Ministeriets opgørelse over nyuddannede med højeste indkomst, finder vi også her de aarhusianske maskinmestre i Top 15.

Auto- og automationsteknologer
Samtidig med maskinmestrenes dimission dimitterede også et hold autoteknologer på 18 studerende, samt et hold automationsteknologer på 14 studerende. Deres dimission foregik på Navitas. Det er Erhvervsakademi Aarhus, som udbyder disse teknolog-uddannelser, og Aarhus Maskinmesterskole, som står for selve driften af uddannelserne.

 

Se flere billeder fra dimissionen og alle holdfotos på vores facebook-profil – klik her!

 

 

 

Kontakt en studievejleder

Er du i tvivl om noget, så er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere. De kan besvare alle typer spørgsmål vedr. studiet.

For spørgsmål vedr. maskinmester-uddannelsen: Lisbeth Mogensen. Tlf. 2280 2657. Mail: lmo@aams.dk.

For spørgsmål vedr. teknolog-uddannelserne: Susanne Lehmann. Tlf: 41227113. Mail: sle@aams.dk

Du er også velkommen til at kontakte
studievejledning@aams.dk eller benytte vores kontaktformular.

Bemærk, at du ikke kan sende ansøgning om optagelse på studiet direkte til os. Det gøres via optagelse.dk.

Du skal dog sende ansøgning om optagelse på adgangskurset til os.

Tilmeld nyhedsbrev

Vi udsender 4 nyhedsbreve om året, hvor du kan holde dig opdateret med hensyn til arrangementer og de større begivenheder på skolen.

Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Categories
  • Nyheder