Bookmark and Share

Skolen

Værdier, mission, vision og strategiske mål for Århus Maskinmesterskole

Værdier

Århus Maskinmesterskoles daglige virke tager udgangspunkt i værdierne:

udvikling - åbenhed - engagement.


Mission

Århus Maskinmesterskole uddanner maskinmestre i et dynamisk udviklende studiemiljø, med fokus på at de studerende opnår efterspurgte tidssvarende kompetencer.


Vision

Århus Maskinmesterskole vil være toneangivende i udviklingen af fremtidens internationale tekniske ledere.


Strategiske mål

Århus Maskinmesterskoles strategiske mål som toneangivende er at:

  • give maskinmestre og andre teknisk uddannede optimale muligheder for efter- og videreuddannelse gennem forankring af skolen som videnscenter
  • professionalisere og selvstændiggøre vore studeren de i et udviklende læringsmiljø, med fokus på praktikophold
  • skabe de fysiske rammer for at godt studie- og læringsmiljø der understøttes af udflytning til havnen
  • samarbejde med erhvervslivet om udviklingsarbejde for at styrke vores uddannelse og øge kompetencerne i organisationen
  • øge og forankre den internationale orientering
  • sikre en tydelig profilering af skolen, dens virke, styrker og potentiale

Skolen

Århus Maskinmesterskole ligger centralt midt i "smilets by". Århus bliver undertiden kaldt for verdens mindste storby! -men bliver også kaldt verdens største landsby. En kendsgerning er det dog, at Århus er en udpræget uddannelsesby, og en sand magnet for unge uddannelsessøgende.

Ud over de mange uddannelsesmuligheder, byder byen også på et væld af "fristelser og farer". Der er således gode muligheder for sportsudøvelse af enhver art og niveau, og der er en god stemning på byens mange cafeer.

Århus Maskinmesterskolen har eksisteret siden 1896, og har samtidig med sin over 100 årige historie, formået at tilbyde en tidssvarende og attraktiv uddannelse. Skolen er placeret under Søfartsstyrelsen i Erhvervsministeriet, og har siden 1968 været en selvejende institution med egen bestyrelse.

Der er pt. ca. 550 studerende på skolen. Gennem 'De studerendes Forening' er de studerende repræsenteret i skolen bestyrelse og samarbejdsorganer. De studerende driver fredagsbaren "Nødstoppet.".

Campus