Ansøg om studiestart i februar 2018

 

Du kan nu ansøge om en plads på Aarhus Maskinmesterskole til studiestart februar 2018 – uanset om du har gået i gymnasiet eller er håndværker. Ansøgningsfristen er 1. december 2017.

 

Er du student
Hvis du har en studentereksamen (HTX, STX, HHX eller HF), skal du ansøge om studiepladsen ved at downloade et ansøgningsskema på Uddannelsesministeriets hjemmeside og sende det til os. Vi linker til siden med ansøgningsskemaet herunder, men før du udfylder det, skal du lige have nogle bilag klar først. Du skal nemlig vedhæfte dit studentereksamensbevis og en motiveret ansøgning. Den motiverede ansøgning er vigtig, så glem den ikke og følg vores retningslinjer, når du skriver den.

Gå direkte til ansøgningsskemaet (PDF) på Uddannelsesministeriets hjemmeside – klik her!

Når du udfylder skemaet, skal du benytte optagelsesområdenummeret 51265 for at ansøge om optagelse med studiestart i februar 2018. Du skal sende din ansøgning, inkl. ovennævnte bilag, til os på mail aams@aams.dk. Der er ansøgningsfrist til vinteropstarten på maskinmesteruddannelsen den 1. december 2017.

Er du håndværker
Har du gennemført en erhvervsuddannelse – uanset hvilken – opfylder du betingelserne for at søge om optagelse på AAMS. Ikke alle håndværksfag er lige relevante for uddannelsen, og derfor har man defineret en liste over erhvervsuddannelser, som er særligt relevante, og som fritager dig for de første tre semestre. Du kan se listen ved at klikke på linket her.

For at blive optaget på maskinmester-studiet, skal du først tilegne dig færdigheder inden for fagene matematik, fysik/kemi, dansk og engelsk. Derfor starter du på et seks måneders Adgangskursus, hvor du tilegner dig de nødvendige kompetencer. Herefter får du merit for de første tre semestre på uddannelsen og kan fortsætte på 4. semester.

For at blive optaget på Adgangskurset, skal du først downloade ansøgningsskemaet. Når du har udfyldt det, sender du det til os, sammen med en kopi af dit svendebrev, dit folkeskolebevis for 9. eller 10. klasse og en motiveret ansøgning. Den motiverede ansøgning er vigtig, så glem den ikke og følg vores retningslinjer, når du skriver den.

Send din ansøgning, inkl. ovennævnte bilag, til os på mail aams@aams.dk. Der er ansøgningsfrist til vinteropstarten på maskinmesteruddannelsen den 1. december 2017.

Er du både student og håndværker (f.eks. EUX’er)
Hvis du både har en studentereksamen og en relevant håndværksmæssig uddannelse, kan du starte direkte på 4. semester og således springe både værkstedsskole og Adgangskurset over.
Ansøg om studiepladsen ved at downloade et ansøgningsskema på Uddannelsesministeriets hjemmeside og sende det til os. Vi linker til siden med ansøgningsskemaet herunder, men før du udfylder det, skal du lige have nogle bilag klar først. Du skal nemlig vedhæfte dit studentereksamensbevis, kopi af dit svendebrev og en motiveret ansøgning. Den motiverede ansøgning er vigtig, så glem den ikke og følg vores retningslinjer.

Gå direkte til ansøgningsskemaet (PDF) på Uddannelsesministeriets hjemmeside – klik her!

Når du udfylder skemaet, skal du benytte optagelsesområdenummeret 51265 for at ansøge om optagelse med studiestart i februar 2018. Du skal sende din ansøgning, inkl. ovennævnte bilag, til os på mail aams@aams.dk. Der er ansøgningsfrist til vinteropstarten på maskinmesteruddannelsen den 1. december 2017.

Ønsker du at søge ind på maskinmesteruddannelsen som fjernstuderende – MFU med studiestart vinter 2018, skal du benytte optagelsesområdenummeret 51267.

Er du i tvivl om noget, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os – enten ved at ringe eller skrive til vores studievejleder, eller ved at kontakte studieadministrationschef Steffen S. Sørensen på telefon 4122 7178.

 

 

Kontakt en studievejleder

Er du i tvivl om noget, så er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere. De kan besvare alle typer spørgsmål vedr. studiet.

For spørgsmål vedr. maskinmester-uddannelsen: Lisbeth Mogensen. Tlf. 2280 2657. Mail: lmo@aams.dk.

For spørgsmål vedr. teknolog-uddannelserne: Susanne Lehmann. Tlf: 41227113. Mail: sle@aams.dk

Du er også velkommen til at kontakte
studievejledning@aams.dk eller benytte vores kontaktformular.

Ansøgning om optagelse på både Adgangskurset og maskinmester- uddannelsen skal sendes direkte til os på e-mail aams@aams.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Vi udsender 4 nyhedsbreve om året, hvor du kan holde dig opdateret med hensyn til arrangementer og de større begivenheder på skolen.

Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.