AK som fjernstudie

fjernundervisning

 

Adgangskursus som fjernundervisning (AKF) giver dig mulighed for at følge adgangskurset på en fleksibel måde, uden du behøver at flytte til Aarhus-området. Undervisningsmålene er de samme som hvis du deltager i fremmødeundervisningen, men formen er specielt tilpasset fjernundervisningmiljøet. Adgangskurset består af fire gymnasiale fag:

  • Dansk på gymnasialt C-niveau
  • Engelsk på gymnasialt C-niveau
  • Matematik og fysik på gymnasialt B-niveau

I forløbet er der indlagt ca. to fremmøder á tre dages varighed på skolen pr halve år. Herudover er der både skriftlig og mundtlig eksamen i slutningen af forløbet, som du også skal møde ind til. Ellers foregår undervisningen via den elektroniske platform, der danner rammen for undervisningsaktiviteten samt hyppige video-møder over internettet. Du skal forvente at bruge omkring 40-50 timer om ugen på studiet, hvorfor det ikke kan kombineres med et fuldtidsarbejde.

Da forløbet er tilrettelagt med en høj grad af gruppearbejde, er det en forudsætning, at du har lyst til at indgå i forpligtende samarbejde med dine medstuderende, som du kommer til at skulle samarbejde med dagligt og bruge mange timer sammen med i video-møder mv.

Hvem vælger fjernundervisning?
Deltagerne på fjernundervisningstilbuddet er ofte lidt ældre end vores fremmødestuderende og vælger tilbuddet for at nyde godt af den geografiske fleksibilitet (at man ikke skal flytte til Aarhus-området).

Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere om MFU fjernundervisnings-tilbuddet på AAMS, er du altid velkommen til at kontakte vores fjernundervisnings-koordinator, Per Hessellund.

Du kan ringe til Per eller skrive en mail:

Tlf. 4122 7131
Mail: ph@aams.dk

Du er også velkommen til at tage et kig på en af vores informationsvideoer, som blev optaget under Åbent Hus i 2015.

Se videoerne om MFU – klik her!

Download ansøgningsskema for adgangskurset

Skal du starte på adgangskurset, skal du udfylde et særligt ansøgningsskema og indsende til til os.

Download ansøgningsskemaet her!

Du skal også skrive en motiveret ansøgning, som du indsender sammen med skemaet.

Download vejledning i hvordan du skriver en motiveret ansøgning her!