Værkstedsforløb
Ansøgere med gymnasial baggrund uden godkendt erhvervsuddannelse, skal i Maskinmesteruddannelsen gennemgå et værkstedsforløb.
Forløbet består af 9 måneders værkstedsuddannelse på skolen efterfulgt af 9 måneders praktik i særligt udvalgte virksomheder.
Adgangskrav til maskinmesteruddannelsen for ansøgere med gymnasial baggrund:
Boglig adgangskrav til værkstedsforløbet (mindst et af flg. punkter skal opfyldes):
- En af følgende gymnasiale uddannelser uanset linie: studentereksamen, HTX, HHX eller HF-eksamen.
- Tilsvarende eller højere uddannelse.
Indhold i kursusforløb
Moduler
Maskinmesteruddannelsen er modulopbygget og værkstedsforløbet består af disse moduler:
| Modulnr.: | Modulnavn: | ECTS: |
| Modul 1-A | Værkstedsforløb 1A, på skolen 6 mdr. | 30 |
| Modul 1-B | Værkstedsforløb 1B, projekt 3 mdr. | 15 |
| Modul 2 | Værkstedspraktik 6 mdr. | 30 |
| Modul 30-A | Professionspraktik 3 mdr. | 15 |
Værkstedsuddannelse på maskinmesterskolenskolen af 9 måneders varighed
Undervisningen er opdelt på flere fagområder, hvoraf smede- og maskinarbejderfaget udgør ca. 70%. De væsentligste emner fra disse områder er:
- Manuel forarbejdning af metalemner, såsom brug af fil, boremaskine gevindværktøj og andet håndværktøj.
- Maskinel forarbejdning af metalemner i form af drejning og fræsning.
- Sammenføjningsteknikker som svejsning og lodning.
- Værkstedsteknik, hvor man får den nødvendige teoretiske baggrund for ovennævnte fagdiscipliner.
- Materialelære, som bl.a. omhandler metallernes fremstilling, sammensætning og anvendelsesmuligheder.
- Teknisk tegning, som sætter deltagerne i stand til at læse, forstå og fremstille tekniske tegninger.
I forbindelse med disse grundmoduler kan der være obligatoriske fag- og teoriprøver.
De resterende ca. 30% af undervisningen indeholder:
- El-faglære, som omfatter el-teori og praktisk
installationsarbejde inden for både svag- og stærkstrøm.
- Styringsteknik, med tilhørende diagramtegning og laboratorieøvelser.
- Motorlære og hovedeftersyn på dieselmotor, med efterfølgende prøvekørsel.
- Køleteknik, omfattende køleteori, kobberrørsarbejde, drift og fejlfinding på køleanlæg.
Fagoversigt:
| Spåntagning | |
| Tegningslæsning | |
| Elektroteknik | |
| Nøgleskema | |
| El-installation | |
| Lejeteknik | |
| Materialelære | |
| Svejsning | |
| Brandslukning | |
| Motorlære | |
| Diesel | |
| Pneumatik | |
| Køl | |
| Vedligehold | |
| Tværfagligt projekt |
Praktik
Efter de første 9 mdrs. værkstedsuddannelsen på skolen skal færdighederne afprøves i "det virkelige liv". Skolen formidler gerne praktikstedet i samråd med den studerende.
Praktikperioden varer 9 måneder.
Praktikken er SU-lønnet med mindre praktikanten og virksomheden aftaler andet.
Studieordning
Den samlede studieordning for studerende med gymnasial baggrund kan hentes her:
Studieordning
for studerende med gymnasial baggrund
Den teoretiske del af studiet
Læs om de sidste tre år af maskinmesterstudiet.
Siden er senest opdateret 10-02-2010
