Årets første maskinmester dimitterer fra AAMS

02-01-2018

 

Så er det igen blevet tid til klokkeklimt på AAMS. Tirsdag den 2. januar kl. 09.00 kunne årets første dimittend gribe stjærten og fejre sin nyslåede titel som maskinmester. Og i løbet af de kommende dage vil klokken bimle rigtig mange gange!

137 gange, for at være helt præcis, hvis alt går som planlagt – hvert klokkeklimt markerer udklækkelsen af en ny aarhusiansk maskinmester. Der er med andre ord tale om et rigtig stort hold dimittender i år, så der bliver trangt i Domkirken, når eksamensbeviserne deles ud den 19. januar.

Der var tre AAMS’ere, der – som årets allerførste – blev færdig nogenlunde samtidig. En af dem var Simon Schack Quist, og han var den første til at gribe stjærten og lade de traditionsrige klokkeklimt lyde ud over byen. Simon skrev sit bachelorprojekt på Aarhus Universitetshospital, omhandlende optimering af Skejbys køleanlæg, og den afsluttende eksamen gik rigtig godt. Derudover har han lige fået job:

“Jeg starter som projektleder hos DP Ventilation den 1. februar, så jeg har lige en lille måned til at forberede mig på jobbet,” siger en glad Simon, efter at have ladet sig fotografere af både familien og Deres udsendte ved klokken, med stjærten i hånden og Domkirken i baggrunden.

Selve dimissionen finder sted i Aarhus Domkirke fredag den 19. januar kl. 14.30.

 

Kontakt en studievejleder

Er du i tvivl om noget, så er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere. De kan besvare alle typer spørgsmål vedr. studiet.

For spørgsmål vedr. maskinmester-uddannelsen: Lisbeth Mogensen. Tlf. 2280 2657. Mail: lmo@aams.dk.

For spørgsmål vedr. teknolog-uddannelserne: Susanne Lehmann. Tlf: 41227113. Mail: sle@aams.dk

Du er også velkommen til at kontakte
studievejledning@aams.dk eller benytte vores kontaktformular.

Ansøgning til adgangskurset skal sendes til aams@aams.dk.  Ansøgning til maskinmesteruddannelsen skal uploades på www.optagelse.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Vi udsender 4 nyhedsbreve om året, hvor du kan holde dig opdateret med hensyn til arrangementer og de større begivenheder på skolen.

Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Categories
  • Nyheder