Aftagerdag stillede skarpt på digitalisering

05-11-2018

 

Onsdag den 31. oktober afholdt AAMS Aftagerdag for bacheloraftagere, samarbejdspartnere og andre interessenter, såsom HR i de lidt større virksomheder. Derudover deltog skolens egne fagkonsulenter, og kredsformændene fra MMF var også indbudt.

Aftagerdagen er et årligt arrangement for et udpluk af AAMS’ samarbejdspartnere og aftagere af maskinmestre. Dagen er en vigtig del af vores videngrundlag og afholdes bl.a. for at sikre en tæt tilknytning til erhvervslivet.

Digitalisering er aktuelt som aldrig før og på dagsordenen i mange virksomheder, store som små – og hvad betyder det for maskinmesterprofessionen? For hvad betyder det teknologisk og forståelsesmæssigt, når digitaliserings-bølger som eksempelvis Industri 4.0 og Internet-of-Things rammer organisationen, og hvordan får man alle medarbejdere i organisationen med? Disse og flere spørgsmål i relation til digitalisering satte Aftagerdagen fokus på via en række teamoplæg fra Intego A/S, Aarhus kommune og Danske Rederier.

Her blev der bl.a. stillet skarpt på digitalisering med fokus på vedligehold, Cloud-løsninger og opsamling og brug af data, designfaser og implementering af digitale løsninger og digitaliseringsstrategier, samt på digitalisering i Danske Rederier samt hvilken betydning eksempelvis IoT, kunstig intelligens, autonomi og blockchain har for fremtidens arbejdsgange og medarbejderkompetencer.

Det var i år tredje gang at AAMS afholdt en Aftagerdag for samarbejdspartnere og andre interessenter, og dagen var arrangeret af leder af videncentret Trine Schmelling. I alt 22 virksomheder deltog i arrangementet.

Kontakt videncentret

Koordinator for vores videncenter er:

Videncenterleder Trine Schmelling
trs@aams.dk
4083 8913

Videncenter for driftsteknisk ledelse og optimering har følgende adresse:

Aarhus Maskinmesterskole
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C
videncenter@aams.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Vi udsender 4 nyhedsbreve om året, hvor du kan holde dig opdateret med hensyn til arrangementer og de større begivenheder på skolen.

Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Categories
  • Nyheder