Businesslook, stiletter og grøn energi

05-08-2019

38-årige Belinda Østergaard Ballegaard er en moderne maskinmester i stiletter med vedvarende energi på fingrene og selvsikkerhed i et mandeunivers.

En hjerteformet tatovering på pegefingeren, glinsende neglelak, høje stiletter, rullekuffert og brun blazer er ikke just det typiske billede, der printes på nethinden, når talen falder på en maskinmester.

Da jeg møder 38-årige Belinda Østergaard Ballegaard på en regnfuld forårstirsdag i Vejle er min første tanke da også, at hun ligner en, der arbejder med handel eller salg.

Men Belinda er uddannet maskinmester. Hun slår i det daglige sine folder som projektingeniør hos den globale vindmølleproducent Siemens Gamesa. Et job, hvor hun arbejder med optimering af strømmen fra havvindmøller og binder, ligesom en lim, udførslen af projekterne sammen. Hun analyserer, koordinerer, tester og afvikler.

– Langt de fleste maskinmestre går i skjorte, blazer eller noget andet businessagtigt. Så jeg ligner en moderne maskinmester. Men jeg stikker selvfølgelig ud, fordi jeg er en kvinde. Dem er der ikke så mange af, fortæller Belinda, mens vi går hen til et mødelokale.

 

Hvor beskidt skal jeg være?

Interesse for teknik har været til stede lige siden en ung Belinda efter 10. klasse startede som teknisk tegner og efterfølgende startede på elektrisk energiteknik på Aalborg Universitet. Her kom hun dog ret hurtigt i menneskehænder af unge mandlige medstuderende, som var effen til at makke med knallerter og radioer.

– Det var et rent mandeunivers, de havde fået teknik ind med modermælken, så de var langt foran mig. Og uddannelsen ville aldrig give mig de fornødne håndværker-skills, så jeg ville altid forblive middelmådig, fortæller Belinda.

Middelmådig vil Belinda ikke være, det bliver for monotont og statisk. Trangen til at komme væk fra middelmådighed gjorde, at uddannelsen i Aalborg blev droppet til fordel for maskinmesteruddannelsen i Aarhus. Maskinmester opfyldte behovet for at få både teorien og praktikken på plads.

Uddannelsesskiftet var ikke en let beslutning, fordi der skulle skubbes lidt ved egne stereotype forestillinger og fordomme om en maskinmester.

–  Hvor beskidt skulle jeg være? Jeg er jo en pige med stort P, så min umiddelbare tanke om en maskinmester var, at det var meget fysisk, og derfor ville jeg være bagud på point fra starten.

Via snakke med venner og vejledere på uddannelsen blev Belinda klar over, at uddannelsen i højere grad handler om at se det store tekniske billede, kombinere teori og håndværk. Det handler ikke om at være verdensmester udi en svensknøgle.

 

Tør at fejle

For Belinda handler uddannelsen til maskinmester i høj grad om, at man som studerende udvikler et mindset, hvor man tror på, at det meste kan lade sig gøre. Og her spiller kønnet ingen rolle.

–   Jeg fik en sindssyg tæt relation til mine undervisere, og de lærte mig at fejle og satse. Det bliver du mere selvsikker af, fordi du tør at prøve ting af, brænde nallerne og blive klogere.

Den selvsikkerhed gør også, at hun aldrig gror fast på kontorstolen. Den dag, hvor dagligdagen som projektingeniør ikke længere udvikler hende, finder hun bare nye græsgange, hvor hun kan udvikle sig. Hun er ikke bange for at satse.

 

Pull-over og sneakers

Den stereotype forestilling, som hun selv havde, inden hun startede på uddannelsen, er efter Belindas eget udsagn en stor grund til, at mange kvinder ikke vender blikket mod maskinmesteruddannelsen.

– Mange kvinder tænker ikke sig selv ind i matematik og teknik, og så er maskinmesteren forbundet med en tanke om svensknøgler, olie og håndværk. Men det er jeg jo et tydeligt eksempel på ikke passer.

Og hun er ikke den eneste maskinmester, der har et standard- eller businesslook. I dag er den gennemsnitlige maskinmester iklædt skjorte, pull-over, T-shirt eller blazer og går i højhælede, laksko eller sneakers.

 

Artiklen er skrevet og redigeret af Kristoffer Mølstrøm

Categories
  • Nyheder