Fra elektriker til elinstallatør på tre år

06-12-2018

 

Første årgang deltids elinstallatør-studerende fra Aarhus Maskinmesterskole (AAMS) står snart med deres eksamensbevis i hånden. Erfaringerne fra uddannelsen er gode, fortæller studerende. 

Elektriker Jimmi Berthel havde længe savnet, at der skulle ske noget rent fagligt. Så da elfirmaet Verdo Teknik gav ham en ny og mere ansvarsfuld stilling som projektleder, skulle der følge en titel som elinstallatør med. Derfor startede Jimmi på akademiuddannelsen i elinstallation på AAMS. De sidste tre år har han uddannet sig på deltid sideløbende med sit fuldtidsjob.

“Udbyttet har været godt, synes jeg. Men man kommer ikke sovende til det. Der er en del læsning og opgaver, så man skal virkelig ville det,” fortæller han.

Første årgang på ca. 15 studerende dimitterer snart. En af dem er seniortekniker Morten Ulrik Christensen fra Mariendal Electrics. Også han har elektriker-baggrund.

“Jeg har fået meget ud af uddannelsen. Fordi jeg har fået en bredere viden, kan jeg i dag udføre mit arbejde mere korrekt,” forklarer Morten Ulrik Christensen.

Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Erhvervsakademi Aarhus, som har udbudsretten, og AAMS, som har underviserne og faciliteterne.

 

Se Erhvervsakademi Aarhus’ korte video om AAMS-elinstallatørerne  – klik her!

 

Kontakt en studievejleder

Er du i tvivl om noget, så er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere. De kan besvare alle typer spørgsmål vedr. studiet.

For spørgsmål vedr. maskinmester-uddannelsen: Lisbeth Mogensen. Tlf. 2280 2657. Mail: lmo@aams.dk.

For spørgsmål vedr. teknolog-uddannelserne: Susanne Lehmann. Tlf: 41227113. Mail: sle@aams.dk

Du er også velkommen til at kontakte
studievejledning@aams.dk eller benytte vores kontaktformular.

Ansøgning til adgangskurset og til maskinmesteruddannelsen skal sendes til aams@aams.dk. 

Tilmeld nyhedsbrev

Vi udsender 4 nyhedsbreve om året, hvor du kan holde dig opdateret med hensyn til arrangementer og de større begivenheder på skolen.

Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Categories
  • Nyheder