En båd fyldt med liv og historier

28-10-2019

I en ny portrætserie går Aarhus Maskinmesterskole bag om skolens undervisere for at komme lidt tættere på, hvem det er, der står bag katederet. Vores kommunikationsmand, Kristoffer Mølstrøm, har i denne omgang taget en snak med Lars Astrup, der underviser i skolens minikraftværk og hjælper til på den nu pensionerede Aarhusbåd, Jakob.     

Af Kristoffer Mølstrøm


 

 

I pis øs regnvejr kl. otte en tirsdag morgen i oktober står jeg ved den pensionerede bugserbåd, Jakob, der ligger ved Dokk1, og som i dag bruges til havnerundfart i Aarhus Havn.

Jeg har lavet en interviewaftale med Lars Astrup, der udover at undervise i minikraftværk på skolen også giver en hånd med på bugserbåden Jakob, hvor han holder den sejldygtig og maskinerne smurte.

Båden denne morgen er helt tom, så jeg ringer til Lars for at høre, hvor han bliver af. I telefonen fortæller Lars, at slænget af frivillige sidder i en skurvogn ved sømandshjemmet og får morgenkaffe og rundstykker.

– Hm, hvor er det, lige sømandshjemmet er?, spørger jeg i telefonen.

– Ved du ikke, hvor sømandshjemmet er!?, svarer Lars med sin direkte og lige-ud-af-posen-facon. Så var vi ligesom i gang.

Og jeg får i telefonen placeret sømandshjemmet, som ligger lige ovre på den anden side af kajen, ved siden af de ikoniske siloanlæg med ”de fem søstre”. Det glemmer jeg ikke igen.

 


Morgenkaffe og røverhistorier

I skurvognen sidder en gruppe morgenfriske – og for de flestes vedkommende pensionerede – maskinarbejdere, søfolk og en enkelt arkitekt.

Jeg bliver mødt med et venligt blik, og der bliver hurtigt gjort plads til mig i den lille skurvogn, hvor de duggede ruder vidner om den trange plads til ”besætningen” Jakob.

Inden jeg overhovedet når at sætte mig ned, bliver der skænket kaffe op, og smøret, rundstykkerne og brødkniven sendes hurtigt ned til min plads.

Besætningen på Jakob er primært frivillige, der kommer fra Aarhus Søhistoriske Selskab, men Lars og en anden underviser på Aarhus Maskinmesterskole, Flemming Hauge Pedersen, bliver “udlejet” fra skolen for at hjælpe til på båden.

Det er ikke alle besætningsmedlemmer, der er her denne dag. Arbejdet er frivilligt, og det skal ikke blive en sur pligt, så det skal selvfølgelig passe ind i de andre gøremål, man nu har.

Snakken går let og stemningen er hyggelig. En gedigen skurvognsstemning. Jeg kan i hvert fald godt forstå, at man vælger at bruge hver tirsdag på at møde ligesindede og fortælle gamle røverhistorier. Det emmer lidt af et omklædningsrum til old-boys-fodbold.

Omdrejningspunktet for snakken er selvfølgelig Jakob og dagens opgaver på skibet, hvor vedligeholdelse af trædøren ud til toilettet optager mest tid under mit besøg i skurvognen.

Og jeg behøver slet ikke at være en pågående type, der stiller en masse spørgsmål. Historierne kommer helt af sig selv.


6. juni 1944

Historien om Jakob er en af de historier, der bliver fortalt, imens jeg spiser mit smørbelagte håndværker-rundstykke og drikker min sorte kaffe.

Min sidemand, en ældre herre med en rolig stemmeføring, peger op på væggen, hvor der hænger modeller af det oprindelige og nuværende skib, og fortæller, at Jakob blev bygget i 1943 i Texas til brug i den amerikanske hær.

Det historiske højdepunkt for skibet kom, da det blev anvendt til materieltransport i forbindelse med landgangen ved Normandiet den 6. juni 1944.

Efter krigen blev Jakob købt af Aarhus Havn og blev bygget om til en bugserbåd, hvor den i de efterfølgende godt 30 år hjalp mange små og store skibe ind i sikker havn i Aarhus.

I 2004 bliver Jakob erklæret bevaringsværdigt og bliver kronet som et kulturminde, og ‘Fonden Jakob’ bliver i den forbindelse oprettet. Og fondens “maskinrum” er de frivillige, der hver tirsdag holder Jakob vedlige, og som jeg nu sidder og spiser rundstykker sammen med.


Hygge og sorte fingre

Klokken er ni, og morgenhyggen er ved at være ovre. Lars og jeg er de første til at forlade skurvognen for at begive os over mod Jakob.

Jakob emmer af nostalgi med den rå stålkonstruktion i kombination med teak døre. Det dufter dejligt af diesel og olie, da vi entrer maskinrummet, som naturligvis er det første sted, vi skal se.

– Når vi sejler, skal jeg stå i maskinrummet. Jeg gider ikke gå og klø mig selv et vist sted, kommer det fra Lars, imens vi står ved den 9-cylindret Alfamotor.

Lars har været med i et års tid, og jeg lader mig forstå, at det er kombinationen mellem hyggen, hjælpe til med vedligeholdelse og få sorte fingre, der driver lysten til at bakse med Jakob hver tirsdag.

Lars har selv sejlet i en årrække og er fra den gamle skole, hvor det var mere kutyme at få sorte og beskidte fingre, end det er i dag.

– Rigtig mange gider ikke længere have sorte fingre. Men det får man her.

 


En kulturbåd

Når Jakob skal ud at sejle, er det vel at mærke ikke som bugserbåd, men nærmere kulturbåd.

Jakob bliver brugt til alt fra at sprøjte med vandkanon i bugten som en velkomstsalut, når Kongeskibet og de store sejlskibe til Tall-ships ligger til kaj i Aarhus Havn og urnenedsættelser til helt almindelige havnerundfarter for skoleklasser og turister.

Den 15. november skal Lars og de andre på Jakob hente julemanden på en hemmelig lokation ved Aarhus Havn for at sejle ham over på havnepladsen, hvorefter han bliver kørt rundt i hele byen og tænder julelys på strøget.

Jakob er en kulturbåd med plads til ældre mænd, der kan dyrke deres hobby sammen med ligesindede og samtidig give børn, turister og andet godtfolk en på opleveren.

Det er så hyggeligt og vedkommende. Jeg har i hvert fald haft en hyggelig og sjov morgenstund.

Categories
  • Nyheder