Ofte stillede spørgsmål

Undrer du dig, hvad en maskinmester laver? Eller måske nærmere hvad en maskinmester tjener? Eller hvad med forskellen på en maskinmester og en ingeniør? Og hvor lang tid tager det egentlig at blive maskinmester, og er der forskel på, hvilken uddannelse man kommer fra førhen? Få svarene her.

Der dukker mange spørgsmål op, når man overvejer at starte på en ny uddannelse, og nogle gange kan det være lidt uoverskueligt at finde rundt i det hele. Derfor har vi oprettet en FAQ, hvor vi svarer på de oftest stillede spørgsmål. Og hvis du stadig sidder tilbage med nogen spørgsmål, så er du altid velkommen at skrive eller ringe ind.

 

Er maskinmester en beskyttet titel?

Maskinmester er en beskyttet titel, og derfor kan titlen som maskinmester udelukkende bruges af dem, der er uddannet maskinmester. F.eks. er ingeniør ikke en beskyttet titel og kan anvendes frit af alle uanset uddannelse. Derfor indgår f.eks. ingeniør også i mange maskinmestres jobtitler.

 

Er en maskinmester en ingeniør?

Forskellen mellem en maskinmester og en ingeniør er grundlæggende, at maskinmesteren har en bred uddannelse, der dækker over mange forskellige områder, og ingeniøren har en søjleuddannelse, der dækker over et område. Maskinmesteren kan betegnes som generalisten og ingeniøren som specialisten.

 

Er det svært at blive maskinmester?

Maskinmesteruddannelsen er både praktisk og teoretisk. Inden uddannelsens hovedforløb skal studerende med gymnasial baggrund gennemgår et værkstedsforløb for at få håndværket på plads, og studerende med svendebrev skal gennemgå et adgangskursus med fagene matematik, fysik, dansk og engelsk. Alle får forudsætningerne for at gennemføre uddannelsen.

 

Hvad er en maskinmester?

Maskinmester er populært sagt en person, som er uddannet til at forene mennesker og teknik. Maskinmesteren har en bred teknisk baggrund med en teoretisk og praksis viden inden for bl.a. maskinteknik, elektroteknik og automation og arbejder med alt lige fra drift og vedligehold til udvikling og optimering af tekniske anlæg og maskiner. Den tekniske viden og de tekniske kompetencer spilles sammen med fag som ledelse, økonomi og sikkerhed, og derfor er maskinmesteren i stand til at lede og styre tekniske projekter og forene forskellige fagligheder.

 

Hvad laver en maskinmester?

I Danmark er maskinmestre at finde i alle landets væsentligste funktioner. De styrer og administrerer de grundlæggende systemer, som vores samfund bygger på såsom el, vand, varme. 80 % af alle maskinmestre arbejder på land indenfor de områder, hvor der anvendes større tekniske anlæg. Maskinmestre styrer, udvikler og administrerer de grundlæggende systemer, som vores samfund bygger på, såsom el, vand og varme.

 

Job som maskinmester

Flertallet af maskinmestre har stillinger med personaleansvar som mellemledere eller chefer. Ofte findes der maskinmestre bag titler, såsom; salgsingeniør, energikonsulent, miljøkonsulent, green engineer, teknisk leder, driftschef.

 

Hvad er maskinmester formlen?

Maskinmesteren arbejder hovedsageligt med formler indenfor el, hydraulik, motor & damp og køl & klima.

 

Hvad er maskinmester på engelsk?

Den engelske betegnelse er Bachelor of Technology Management and Marine Engineering. Alle større eller mindre virksomheder, der arbejder med optimering, drift, vedligehold eller udvikling indenfor teknik eller produktion, har brug for en maskinmester

 

Hvad tjener en maskinmester?

En nyuddannet maskinmester har i gennemsnit en startløn på 37.000 og gennemsnitslønnen på landsplan for alle maskinmestre er 41.607 kroner.