Studentermedarbejder med interesse for uddannelseskvalitet og evaluering

20-04-2020

 

Aarhus Maskinmesterskole (AAMS) søger en studentermedarbejder til arbejdet med ledelsesinformation og evalueringsopgaver, da vores nuværende studentermedarbejder afslutter sin uddannelse.

 

AAMS har de seneste år været igennem en omstillingsproces fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering, herunder tilpasning af kvalitetssikringen til kravene i akkrediteringsbekendtgørelsen fra august 2019. Det har medført at ledelsesinformationen er styrket, så ledelse og øvrige interessenter får et fælles grundlag for at drøfte uddannelsernes kvalitet på. Et væsentligt fokus i de kommende år er således fortsætte en mere driftsfokuseret fase af dette arbejde samt arbejde frem mod genakkreditering i 2022.

 


Opgaverne for vores nye studentermedarbejder omfatter

  • At du bidrager til ledelsesrapportering med løbende information om uddannelsernes kvalitet
  • At du indsamler, systematiserer og formidler data og viden om AAMS’s uddannelser eller områder med særligt fokus for uddannelserne
  • At du bidrager til kvalitetssikring af et kommende nyt udbud af uddannelsen, med start i august 2021
  • At du – fortrinsvis i det første halve års ansættelse – understøtter dokumentations- og evalueringsarbejde i forbindelse med vores anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter

 

Vi forventer, at du

  • Skal i gang med en kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab eller en kombination af en anden relevant humanistisk uddannelse og samfundsvidenskab
  • Er i stand til at undersøge og fortolke komplekse og dynamiske sammenhænge indenfor uddannelsesområdet
  • Kan formulere dig klart og tydeligt på skrift
  • Er initiativrig og i stand til også at arbejde selvstændigt

 

 

Vi tilbyder

  • Et relevant og udviklende studiejob med gode personlige og faglige muligheder
  • Alsidige og udfordrende arbejdsopgaver

 

 

Løn

Som studentermedarbejder ansættes du som timelønnet, med en gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer/uge. Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder mm. Løn i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.

 

 

Ansøgning og frister

Send din ansøgning så vi har den inden den 25. maj 2020 via mail til aams@aams.dk og mærk e-mailen med emnet ”Studentermedarbejder”. Vi forventer at du kan begynde 3. august 2020.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kvalitetschef Simon Bek Rasmussen på telefon 4122 7102 eller mail sbr@aams.dk.

Du er også velkommen til at kontakte vores nuværende studentermedarbejder Asta Thøgersen på telefon 2571 9933 eller mail abt@aams.dk hvis du vil høre mere om hendes indtryk af AAMS og arbejdsopgaverne.

 

 

Om AAMS

AAMS er en selvstændig, selvejende videregående uddannelsesinstitution og Danmarks største udbyder af professionsbacheloruddannelsen til maskinmester. Desuden gennemfører vi en række tekniske erhvervsakademiuddannelser i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus. Kvalitetsafdelingen er en lille, men central, afdeling der etablerer ledelsesinformation og løser opgaver i samarbejde med AAMS’s strategiske ledelse, uddannelser samt støttefunktioner, der alle registrerer data og/eller er brugere informationen.

Categories
  • Nyheder