Studiemiljø

SUPeventvedNavitas3_small

 

Aarhus Maskinmesterskole er landets største maskinmesterskole, men vi har bibeholdt den nære kontakt mellem klasser, studerende og undervisere. Vi dyrker det faglige miljø, men det faglige miljø understøttes fint af de sociale aktiviteter, som de studerende sætter i værk, hvad enten det er aktiviteter i fredagsbaren eller sjove events, fester studieture.

Vi bor i samme hus som Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (IHA), hvilket bidrager positivt til et alsidigt studiemiljø, med fælles fredagsbar, fester og andre arrangementer på tværs af uddannelserne.

 

Kantine

På Navitas deler vi kantine med husets øvrige brugere – nemlig studerende ansatte og på Ingeniørhøjskolen og virksomhederne hos INCUBA. Det betyder, at vi har adgang til et kulinarisk overflødighedshorn, tilberedt af professionelle kokke med solid erfaring fra toppen af det aarhusianske restaurationsmiljø – blandt andet på Restaurant Seafood og Restaurant René.

Kantinen kan også benyttes til gruppearbejde og rekreativ afslapning mellem lektionerne. Herfra er der adgang til den store terrasse med kig ud over havnen.

 

Studieture

Skolen understøtter, at de studerende arrangerer en studietur af ca. én uges varighed. Turen gennemføres normalt, når der mangler ca 1½ år af studiet.
Studieturen planlægges af de studerende, og de står også for at indsamle økonomisk støtte til den. Klasserne bestemmer selv hvilken destination, turen går til samt hvilket indhold, der lægges ind, i samarbejde med den underviser som deltager på turen.

 

Fredagsbar

En del af et godt studiemiljø er en god fredagsbar. På Navitas driver AAMS og Ingeniørhøjskolen en fælles fredagsbar, der holder til i kantinen. Hver fredag åbner baren midt i kantine-området, og den er åben for alle husets brugere. Fredagsbaren Haddokks drives af en bestyrelse, som er sammensat af studerende og ansatte fra de to institutioner.

Åbningstider: Fredage 13.00-02.00 (ikke på helligdage, ferier og i eksamensperioder)
Kontakt Fredagsbaren pr. mail: Haddokks@campus.aams.dk

 

Aarhus som studieby

Aarhus har mere og andet at byde på end skolen. Som landets næststørste by har Aarhus et væld af forskellige kulturelle tilbud såsom byens forskellige spillesteder og koncerthuse, eller en af byens teaterscener eller museer.

Udover kulturlivet er Aarhus også i høj grad præget af naturen. Strandene ligger en kort cykeltur væk, og skovene omkring byen – Riis Skov, Marselisborg Skov og Lisbjerg Skov – er velbesøgte og giver et godt frirum med både løbe- og cykelruter.

Nattelivet i Aarhus er også præget af alle de studerende, der bor i byen. Der er et sted for enhver smag,

Vi har samlet et par links, som beskriver Aarhus som studieby herunder:

 

Kontakt en studievejleder

For spørgsmål vedr. maskinmester-uddannelsen: Lisbeth Mogensen. Tlf. 2280 2657. Mail: lmo@aams.dk.

For spørgsmål vedr. teknolog-uddannelserne: Susanne Lehmann. Tlf: 41227113. Mail: sle@aams.dk

Du er også velkommen til at kontakte
studievejledning@aams.dk

Søg om optagelse til studiestart i februar 2020

SØG OM PLADS HER >>