Succesrig aut-prøve for AU-studerende på deltid

26-06-2018

 

Aarhus Maskinmesterskole og Erhvervsakademi Aarhus har siden efteråret 2016 udbudt Akademiuddannelsen i el-installation. Den 6. juni var det første hold studerende oppe i Sikkerhedsstyrelsens 6 timer lange el-autorisationsprøve. 12 ud af 14 prøvedeltagere bestod, og det er meget tilfredsstillende.

Der var stor lettelse at spore ovenpå den store el-autorisationsprøve, som de deltidsstuderende på Akademiuddannelsen i el-installation netop har afsluttet – for langt de fleste med et rigtig flot resultat. Prøven blev afviklet sammen med maskinmester-studerende på Aarhus Maskinmesterskole (AAMS), som drifter akademiuddannelsen.

“At beståelsesprocenten var så høj, som det her var tilfældet, er i sig selv en cadeau til både de studerendes høje motivation og til det team af erfarne AAMS-undervisere, som har formået at møde de studerende i øjenhøjde,” lyder vurderingen fra en glad studieleder for AU-uddannelserne på AAMS, Benny Dalgaard.

Akademiuddannelsen i el-installation er en deltidsuddannelse for dem, der er faglærte inden for el, og som gerne vil udbygge deres faglighed. Derfor stiller de studerendes erfaringer fra arbejdslivet også særlige krav til underviserne. På uddannelsen lærer man at vurdere og gennemføre el-tekniske løsninger, så både energi-, sikkerheds- og miljøtekniske forhold er i orden, og man bliver i stand til at levere relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger.

Autorisationsprøven er ikke en integreret del af Akademiuddannelsen i El-installation, og er derfor ikke en forsætning for at gennemføre hele uddannelsen. En fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed skal imidlertid både have bestået både en godkendt uddannelse OG autorisationsprøven fra Sikkerhedsstyrelsen. Derfor tilbydes autorisationsprøven sideløbende med akademiuddannelsens øvrige moduler. Når holdet tidligst i sommeren 2019 har færdiggjort de sidste moduler på uddannelsen, kan de studerende fungere som fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed.

På de hidtil gennemførte moduler er de studerende blevet undervist af de erfarne AAMS-undervisere el-installatør og ekstern lektor Leif Peter Jensen, civilingeniør og lektor Niels Bruun Clausen, el-installatør og adjunkt Peter Øls, maskinmester og lektor Jakob Holm, stærkstrømsingeniør og lektor Christian Moesgaard samt maskiningeniør og lektor Lars Bøttern.

 

Læs mere om Akademiuddannelsen i el-installation – klik her!

 

 

Kontakt en studievejleder

Er du i tvivl om noget, så er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere. De kan besvare alle typer spørgsmål vedr. studiet.

For spørgsmål vedr. maskinmester-uddannelsen: Lisbeth Mogensen. Tlf. 2280 2657. Mail: lmo@aams.dk.

For spørgsmål vedr. teknolog-uddannelserne: Susanne Lehmann. Tlf: 41227113. Mail: sle@aams.dk

Du er også velkommen til at kontakte
studievejledning@aams.dk eller benytte vores kontaktformular.

Ansøgning til adgangskurset og til maskinmesteruddannelsen skal sendes til aams@aams.dk. 

Tilmeld nyhedsbrev

Vi udsender 4 nyhedsbreve om året, hvor du kan holde dig opdateret med hensyn til arrangementer og de større begivenheder på skolen.

Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Categories
  • Nyheder