Tag i studiepraktik som AAMS-studerende

29-08-2018

 

På AAMS kan du komme i studiepraktik på uddannelserne til maskinmester, autoteknolog, automationsteknolog og produktionsteknolog.

Oplev tre dages studiepraktik som maskinmester eller teknolog på Aarhus Maskinmesterskole onsdag, torsdag og fredag i uge 43, 2018. I praktikken vil du få en indføring i livet på skolen, fagene og hvad du kan bruge uddannelsen til. Du vil primært blive undervist af studerende, og får rig lejlighed til at komme ”under huden” på alt det, en maskinmester kan.

Studiepraktik er din mulighed for at afprøve og opleve, hvordan det er at studere på en videregående uddannelse. Studiepraktik ligger i perioden onsdag til fredag i uge 43, i dagene onsdag-fredag. For de tre teknolog-uddannelsers vedkommende, dog kun torsdag-fredag.

For hvem?
Studiepraktik er for dig der er igang med det sidste år på en ungdomsuddannelse (fx stx, hhx, htx eller hf), eller måske allerede har afsluttet den. Du kan også komme i studiepraktik hvis du har en erhvervsfaglig baggrund, og hvert år har vi praktikanter, som er udlært håndværkere.

Hvorfor tage af sted?
Studiepraktik er en enestående mulighed for at få et indblik i hverdagen på en videregående uddannelse. Studiepraktik er det nærmeste du kommer på at opleve, hvordan det er at gå på en bestemt videregående uddannelse før du påbegynder den. Du bliver måske bekræftet i, at du er på rette spor eller finder ud af, at uddannelsen alligevel ikke er noget for dig. Studiepraktik vil altid gøre dig klogere og hjælpe dig et skridt videre i dit studievalg.

 

Læs mere om tilmeld dig praktikken fra begyndelsen af september – klik her!

Kontakt en studievejleder

Er du i tvivl om noget, så er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere. De kan besvare alle typer spørgsmål vedr. studiet.

For spørgsmål vedr. maskinmester-uddannelsen: Lisbeth Mogensen. Tlf. 2280 2657. Mail: lmo@aams.dk.

For spørgsmål vedr. teknolog-uddannelserne: Susanne Lehmann. Tlf: 41227113. Mail: sle@aams.dk

Du er også velkommen til at kontakte
studievejledning@aams.dk eller benytte vores kontaktformular.

Ansøgning til adgangskurset og til maskinmesteruddannelsen skal sendes til aams@aams.dk. 

Tilmeld nyhedsbrev

Vi udsender 4 nyhedsbreve om året, hvor du kan holde dig opdateret med hensyn til arrangementer og de større begivenheder på skolen.

Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Categories
  • Nyheder