Velkommen til alle nye studerende på AAMS

20-08-2018


Modtagelse af 100 nye studerende på maskinmesteruddannelsens 1. semester, 20. august 2018.


Så er det for alvor blevet tid for studiestart på Aarhus Maskinmesterskole, og fra i dag summer gange og undervisningslokaler atter af hektisk liv. Velkommen til alle – “gamle” som nye studerende
!

I dag, mandag den 20. august kl. 08.30, mødte 100 1. semester maskinmester-studerende for første gang op på maskinmesterskolen. De blev hilst velkommen ved bygningens hovedindgang og strategisk velplacerede AAMS-ambassadører (studerende iført letgenkendelige AAMS-bluser), som tog imod og viste vej. Vi skulle jo nødigt miste folk i labyrinterne allerede den første dag, og man får aldrig en anden chance for at give et godt førstehåndsindtryk! :-)

Et par timer senere var det 4. semesters tur til at indfinde sig. Dette semester er en smule specielt, fordi det både består af studerende fra 3. semester (værkstedspraktikken – for dem med studenter-baggrund), samt af studerende fra Adgangskurset (dem, der har en håndværksmæssig baggrund) og af studerende med både studentereksamen og et håndværk. 4. semester er reelt det semester, hvor alle indgangene til maskinmester-uddannelsen smelter sammen til ét hele, og hvor det fælles afsæt for alvor sætter i gang. Denne sommer har vi et 4. semester, der består af 118 studerende.

I dag var også dagen, hvor 13 internationale studerende blev introduceret til skolen. I efteråret skal de følge undervisningen på den internationale energilinje (Energy – Technology and Management) på 8. maskinmester-semester. De internationale kommer i år fra Holland, USA, Tyskland, Østrig og Italien.

I sidste uge var der opstart for efterårets Adgangskursus med omtrent 60 kursister, fordelt på både fremmøde- og fjernstudiet. I næste uge – den 27. august – bliver det endelig tid til at melde fuldt hus, nemlig når vi kan byde velkommen til alle de nye teknolog-studerende: Automationsteknologerne, produktionsteknologerne og autoteknologerne.

Vi glæder os til et godt og begivenhedsrigt semester. Velkommen til alle de nye, og velkommen tilbage fra sommerferie til de “gamle” studerende!

 

Kontakt en studievejleder

Er du i tvivl om noget, så er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere. De kan besvare alle typer spørgsmål vedr. studiet.

For spørgsmål vedr. maskinmester-uddannelsen: Lisbeth Mogensen. Tlf. 2280 2657. Mail: lmo@aams.dk.

For spørgsmål vedr. teknolog-uddannelserne: Susanne Lehmann. Tlf: 41227113. Mail: sle@aams.dk

Du er også velkommen til at kontakte
studievejledning@aams.dk eller benytte vores kontaktformular.

Ansøgning til adgangskurset og til maskinmesteruddannelsen skal sendes til aams@aams.dk. 

Tilmeld nyhedsbrev

Vi udsender 4 nyhedsbreve om året, hvor du kan holde dig opdateret med hensyn til arrangementer og de større begivenheder på skolen.

Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Categories
  • Nyheder